Min niece Mariette Tiedemann skriver om familiens mon'er (udtales mång'er):
Mon er det japanske ord for et familiemærke. Mens vi her i Vesten tegnede løver, hjerter og vildmænd på vores skjolde, så havde de japanske samuraier nogle grafiske mesterværker som våbenmærker, mange af dem tegnet på grundlag af enkle geometriske konstruktioner. Japanerne kalder dem shirushi eller mon.
Japans middelalder for 5-800 år siden var en tid fuld af krige, og det var vigtigt for de forskellige familier at kunne skilte med deres personlige mon på rustninger, våben og bannere.
I senere århundreder bredte brugen af mon sig til menigmand. I de store byer opstod et glitrende for-lystelsesliv, centreret omkring Kabuki-teatrene, hvor skuespillerne bar deres egne mon på dragterne.
Også andre grupper begyndte at bruge mon, fx geishaer, fiskere, bordeller og saké-fabrikanter. Berømte er brandmændenes jakker med de fantastisk flotte rygmærker, som bør få enhver Hells Angel til at gå hjem og skamme sig. Det var jo vigtigt, at man kunne kende en brandmand, når hele bydele forvandledes til flammer og røg.
I dag har så at sige enhver japaner med respekt for sig selv sit eget familiemærke. Og landet har selv det enkleste mærke af dem alle: Den cirkelrunde røde sol på den hvide dug.
Herunder ses blot ti af de tusinder af forskellige japanske familiemærker. Mange af dem er udført over et geometrisk mønster, men der findes også nogle med blomster, blade eller dyr.
